KALENDER
NYHEDSBREV
| Om klubben |
|
|
|
| Skrevet af Jan Rask |
| Torsdag, 1. oktober 2009 00:00 |
|
Sydfyns Squash Club er stiftet i 1988. Fra starten og frem til 1991 lejede klubben baner på Oure Idrætshøjskole. Af to omgange nedlagde Oure sine fire squashbaner. Frem til 1999 havde Sydfyns Squash Club ikke adgang til baner på Sydfyn, indtil Bowl'n Fun åbnede fem baner den 1. november dette år. Klubben har således i de seneste 10 år lejet sig ind på Nyborgvej 4 i Svendborg. Udlejeren er ikke længere Bowl'n Fun. Nu er det fitness.dk Sydfyns Squash Club henvender sig til såvel motionister som til turneringsspillere. I øjeblikket har klubben kun en lille håndfuld turneringsspillere. Det vil sige, at hovedparten af klubbens medlemmer er motionister, som ønsker at have det sjovt og få effektiv motion. Klubben henvender sig således til både begyndere, øvede og meget øvede. Målgruppen er både børn og voksne. Man kan spille squash allerede fra 5-7 års alderen. Vi forlanger dog, at man skal være mindst 7 år for at kunne deltage i klubbens faste ugentlige træning for ungdomsspillere. Sydfyns Squash Club ledes af en bestyrelse på fire medlemmer. Klubben er medlem af Dansk Squash Forbund og af Svendborg Idræts Samvirke. Klubben har fire ungdomstrænere, som varetager træningen for børn og unge hver uge i perioden 1. oktober til 1. april. Til de voksne hyrer klubben en træner fra Odense ca. en gang om måneden i vinterhalvåret. I løbet af året tilrettelægger klubben små turneringer, klubmesterskaber, juleafslutning og sæsonafslutning.
|
| Senest opdateret: Torsdag, 1. oktober 2009 18:21 |


