Klubbens historie

1988

Klubben stiftes den 14. juni. Den første bestyrelse består af følgende medlemmer: Jens Willumsen, Eva Rafner, Anne-Marie Hedegaard, Marianne Schødt og Palle Petersen.

Den 9. juli er der åbning af de fire baner. Arrangementet tiltrækker ca. 300 besøgende. Instruktører fra Odense Squash Club er til stede med vejledning.

Dansk Squash forbund afholder træningslejr for den danske ungdomselite i juli. Ungdomslandsholdets træner Finn Mäkalainen giver instruktion til klubbens medlemmer og andre interesserede.

I september er de danske dame- og herrelandshold på træningslejr i Oure og spiller mod to tyske mesterhold fra Hamburg.

I oktober afholdes Danish Junior Open i squash i Oure. Det er den største internationale turnering, der har været afholdt i Danmark. Ca. 140 juniorspillere fra 10 europæiske lande deltager.

Sydfyns Squash Club deltager med et hold i Danmarksserien 1988-89.

Fra stiftelsen og indtil 1991 lejer klubben baner på Oure Idrætshøjskole. Af to omgange nedlægger Oure sine fire squashbaner.

1989

Oure Idrætsskole nedlægger to af de fire baner.

1990

Oure Idrætsskole nedlægger de to sidste baner.

1990 – 1999

I ni år har klubben ikke mulighed for at spille squash på Sydfyn. I denne periode kører nogle af medlemmerne til Odense lørdag formiddag og spiller der.

1999

Bowl’n Fun åbner fem baner den 1. november. Sydfyns Squash Club lejer sig ind på banerne.

2002

Sydfyns Squash Clubs turneringshold rykker op fra Jyllands/Fynsserien til 3. Division.

Sydfyns Squash Club afholder SommerSkole i samarbejde med Dansk Squash Forbund.

I november afholder Sydfyns Squash Club en Challenger-turnering med deltagelse af mange af Danmarks bedste squash-spillere.

2004

Sydfyns Squash Clubs juniorhold vinder Vestdivisionen i helt suveræn stil og afgiver kun fire sæt i hele sæsonen.

2005

Sydfyns Squash Club certificeres af Danmarks Idræts-Forbund som en børnevenlig idrætsforening.

Sydfyns Squash Club uddanner i samarbejde med Dansk Squash Forbund seks senior-squash-ambassadører i alderen 50+

2008

Fitness.dk overtager banerne. Den ene bane ombygges til gymnastiksal. Sydfyns Squash Club lejer sig ind på de resterende fire baner.

2010

Den 1. september nedlægger fitness.dk sine fire squashbaner. Det betyder, at Sydfyns Squash Club igen står uden baner.